Velkommen
Det handler om ligestilling mellem kønnene.
På hjemmesiden kan man finde podcast-episoder og artikler
Udover podcasts og artikler, er det muligt at booke foredrag, interviews, workshops og hjælp til kønspolitikker m.m. i organisationer og virksomheder .
Udgivet i Berlingske tidende d. 11. maj 2021
Af Line Gessø Storm Hansen og Yildiz Akdogan, Kvinderådet
I dag fylder Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, bedre kendt som Istanbul-konventionen, 10 år. Konventionen beskytter hver dag kvinder mod vold og har i sit korte liv betydet forandringer i en række lande. Ikke mindst i Danmark, der for nylig har kriminaliseret psykisk vold og fået en ny voldtægtsbestemmelse. Begge dele foranlediget af vores tilslutning til Istanbulkonventionen.
Men Konventionen er også i stigende grad blevet politiseret. I marts meddelte Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, at han trækker landet ud af konventionen med virkning fra juli.
Sammen med mere end 2000 andre europæiske kvindeorganisationer, har Kvinderådet fordømt den beslutning. Vi har sendt en appel til EUs ledere om at lægge pres på Tyrkiet og tydeligt stå værn om Konventionen. I Kvinderådet ser vi gerne Danmark stå allerforrest.
For Erdogans beslutning er virkelig alarmerende; Selvfølgelig mest for kvinder i Tyrkiet, der mister en vigtig beskyttelse mod vold. Men beslutningen giver også medvind til kræfter, der både inden for og uden for EU anfægter ligestilling og kvinders rettigheder. Symbolikken er til at føle på; Konventionen er underskrevet og navngivet efter landets hovedstad og med Tyrkiets underskrift som den første på papiret. Nu uden Tyrkiet.
Det kræver et modsvar, mener vi; både fra EU og fra Danmark. Der er nemlig både liv og ligestilling på spil.
Vigtig for liv og ligestilling
Konventionen har til formål at forebygge, retsforfølge og eliminere vold mod kvinder og vold i hjemmet; Ikke kun fysisk vold, men fx også psykisk og seksuel vold. Den forpligter stater på at straffe kønsbaseret vold, uddanne fagpersonale, indsamle af data samt hjælpe og beskytte ofre. Konventionen nævner fx specifikt forpligtelsen til at oprette og finansiere krisecentre for kvinder.
Af samme grund er slagordet for dem, der demonstrerer mod Erdogans beslutning, ”Istanbul-konventionen redder liv". For det gør den, hver eneste dag.
Men Konventionen er også et vigtigt ligestillings-dokument. Det skyldes, at den anerkender, at vold mod kvinder hænger sammen med uligestilling og håndhævelsen af traditionelle og undertrykkende kønsroller. Vold forhindrer mange kvinder i at udøve deres rettigheder på lige fod med mænd. Samtidig har kønsbaseret vold gode betingelser i omgivelser, der undertrykker kvinder og minoriteter.
Det er også en konklusion, andre når frem til; Fx anslår FN, at kønsbaseret vold er en af de mest forekomne menneskerettigheds-overtrædelser globalt[1]. Alligevel har FN ikke selv kunne finde opbakning til en lignende konvention. Det gør Istanbulkonventionen ret unik og til et fyrtårn ift. ligestilling, også uden for Europa.
Ratificer Konventionen i EU
EU-Kommissionen, som har gjort ligestilling til en mærkesag, forsøger da også at kampen op for Instanbulkonventionen. EU underskrev selv konventionen i 2017, men processen med at få den ratificeret har budt på en række forhindringer. Flere lande, deriblandt Ungarn har slet ikke tilsluttet sig Konventionen, mens et EU-land som Polen truer med at trække sig ud.
En EU-ratificering vil ellers betyde, at EU kan spille en langt mere aktiv rolle i at håndhæve konventionens bestemmelser og beskytte kvinder mod vold i EU. En ratificering vil også være en vigtigt markering ift. kvinders rettigheder. Det er der brug for netop nu. Der er også brug for et Danmark, der bakker op.
Det har Danmark gjort indadtil ved at få vigtige love på plads. Men budskabet fra os er, at Danmark og bør gøre det udadtil. I EU og internationalt.
Det kan vi netop gøre, fordi vi selv har taget Konventionen seriøst. Den uafhængige ekspertgruppe GREVIO, der overvåger Istanbulkonventionen, kiggede i 2016 på Danmark. Anbefalingerne var bla. at Danmark skulle kriminalisere psykisk vold og sikre sig, at den danske voldtægtsbestemmelse byggede på samtykke. Begge dele efterlever vi nu.
Der er stadig et par udeståender ift. Instanbulkonventionen, men Danmark har grundlæggende taget nogle store og meget markante skridt. Dem skal Regeringen ikke putte med. Tværtimod.
Danmark har al grund til at fremhæve egne forbedringer og bruge sin platform til at markere, hvor vigtig Istanbulkonventionen er. Danmark bør også aktivt medvirke for dens udbredelse.
Det kan Regeringen fx gøre ved utvetydigt at bakke op om, at EU ratificerer Istanbul-konventionen.
Lyt til podcast om Istanbulkonventionen med Yildiz Akdogan her
Det er på høje tid at vi får en ny lønreform, der kan gøre op med den manglende ligeløn på arbejdsmarkedet. Den 8. marts er traditionen tro, kvindernes kampdag. Et af de store emner er hvert år ligeløn, eller mangel på samme. Ligeløn handler om ligeværd, at de traditionelle kvindefag fortsat ikke lønnes på samme niveau som traditionelle mandefag. Der er en statistisk forskel på op til 17% mellem mænds og kvinders løn – dette afhænger selvfølgelig af uddannelsesniveauet og branchen. Den højeste er for offentligt ansatte kvinder med en mellemlang videregående uddannelse.
Det er mere end 50 år siden at daværende regering indførte tjenestemandsreformen i år 1969. Her blev fagene klassificeret og indplaceret som ”mandefag” og ”kvindefag”. Et typisk mandefag var dengang arbejde ved politiet eller som lærer. Et typisk kvindefag var sygeplejerske eller pædagog. Det var vigtigt i datidens samfund, fordi en mand havde forsørgerpligten overfor sin familie. Hans løn måtte derfor være højere end kvindes, som typisk arbejdede indtil hun blev gift og fik børn, herefter var hun hjemmegående eller hvis hun jobbede, var det et supplement til mandens indtægt. Denne kønsforskel i lønindplaceringen har vi, trods mange forsøg gennem tiderne ikke kunne udligne. Der er ikke blevet skabt ligeløn og det er ikke realistisk at det kan skabes gennem overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter. Der skal mere til, en lønreform der kan rette op på uligheden.
Vores samfund i dag ser helt anderledes ud end i 1969. Mænd og kvinder arbejder side om side og har begge brug for at kunne forsørge deres familie. Så hvorfor er der ikke for længst kommet en lønreform?
Det kræver politisk mod og vilje at skabe ligeløn. Den mere end 50 år gamle tjenestemandsreform bør fornyes og moderniseres.
Læs mere om kampen for ligeløn her.
Se oplæg fra kvindernes kampdag her.
Eller lyt til podcasten om tjenestemandsreformen "Mandeløn, Kvindeløn, hvorfor har vi ikke ligeløn? - samtale med Astrid Elkjær Sørensen" her.
Hvad handler lokalpolitik om? Det handler om det nære, familien, børneinstitutioner, skoler, ældrepleje, omsorg, borgernes trivsel og fritid. Det er noget kvinder har en lang tradition for at engagere sig i.
Mens kvinderne traditionelt bestrider omsorgsjobs, lærerjobs og sidder i skolebestyrelsen, så er det traditionelle byrådsmedlem en +50-årig etnisk dansk mand med kort eller mellemlang videregående uddannelse.
Kønsligestilling er en del af Danmarks kanon’en som én af de ti værdier, der definerer Danmark. Det er til gengæld en værdi, der ikke er vejledende for den måde kommunerne drives på her i landet. Det område, hvor det står værst til med ligestillingen er kommunalpolitik. I kommunalbestyrelser rundt om i landet sidder der 2/3 mænd og i nogle - især landkommuner op mod 80% mænd.
Vær med til at stemme kvinderne ind, så vi kan skabe et fremtidens velfærdssamfund der reelt repræsenterer det omkringliggende samfund. Vi bør have ligestilling i vores kommunalbestyrelser, en bred repræsentation er med til at sikre en bæredygtig kommunalbestyrelse.
Find en der repræsenterer dine værdier og politiske overbevisning.
Helt kort: Stem på en kvinde.
Hvis du vil høre mere om kvinder i politik, så lyt til podcasten her: "Flere kvinder i politik" med Lea Friedberg
Arbejdet for mere ligestilling i Danmark blev synligt da et samlet Folketing vedtog Samtykkeloven i slutningen af 2020. Det var et opgør med en forældet voldtægtslov. Samtykkeloven er baseret på ligeværdighed og samtykke mellem seksuelle partnere.
Det er omfattende og tidskrævende at arbejde med ligestilling. Vi har mange eksempler på at de kvinder og mænd der er pionerer på området ofte udskældes og latterliggøres i den offentlige debat. Dansk Kvindesamfund har taget mange af disse kampe gennem de seneste 150 år. Meget af det vi i dag synes er en selvfølge, har været lange kampe, såsom kvinders valgbarhed og stemmeret, den frie abort, retten til at uddanne sig på lige fod med mændene for blot at nævne nogle få. Lyt med her når forkvinde Helena G. Hansen taler om "Kvindekamp gennem 150 år"
FNs kvindekonvention er den aftale vi i Danmark har forpligtet os på overfor det internationale samfund. Det betyder at vi i Danmark skal arbejde på kontinuerligt at skabe et mere ligeværdigt samfund.
